•   14 dages returret
  •   Fri fragt ved køb over 499,-
  •   Hurtig levering
  •   Vi sender om 

    00t 00m 00s

BodyLux.dk
mærker
Typer
 

Guide til at lægge neglelak – sådan ligger du neglelak der holder

- 21/02/18

Neglelak der holder!

Du kender det - du har lagt den flotteste neglelak, men så snart den er lagt, kommer du i tanke om at du også lige skal dit, dut og dat..  UPS - Lakken gik i stykker, igen. Du syntes faktisk aldrig neglelakken tørrer og der kommer altid fejl i eller også krakelerer den i spidserne efter kun én dag.
Men hvad gør du galt?
 
Inden du går i gang med at ligge neglelak, er det vigtigt at du har tid og overskud. Det er grundlaget for en smuk lak!
 
 

Trin 1: NEGLELAKFJERNER

Inden du starter, så sørg for at fjerne gammel neglelak fra dine negle. Det er en god ide at bruge lidt ekstra penge på en god neglelak fjerner, da de er mere skånsomme for dine negle og ikke udtørrer dem for meget.
 

Trin 2: BLØDGØRING

Vask dine hænder grundigt og skrub rundt om dine negle, så du får blødgjort dine neglebånd. Du kan med fordel bruge en saltskrub, se dem HER, men hvis du ikke lige har en skrub i skabet, kan du også bruge en neglebørste eller en vaskeklud. Når du har vasket dine hænder grundigt og skrubbet neglebåndene, er du klar til at forsætte til trin 3.

Trin 3: NEGLEBÅND OG FORM

For et flot og smukt resultat anbefaler vi at du bruger 5 - 10 minutter på at skubbe dine neglebånd ned og evt. fjerne overskydende hud med en lille neglesaks eller negleklipper. Det gør dine negle længere og lakken mere elegante at se på. Fil herefter neglene i den form og længde du ønsker. Når du filer, er det vigtigt, du kun filer i én retning, da du skal undgå at dine negle flosser op. Til slut i dette trin vasker du dine hænder igen og tørre dem grundigt for støv.
 

Opbygningen af neglelakken

Trin 4: BASECOAT

Start altid med at ligge en basecoat eller en negleforstærker under din neglelak. Den forhindre at dine negle blive gule eller misfarvede af farven fra lakken. Specielt hvis du bruger meget stærke farver.
Vi anbefaler dog altid, at du bruger en basecoat da den også er med til at forlænge holdbarheden på dit neglelook. Den danner nemlig et godt underlag, så lakken med farve kan hænge fast på.

Trin 5: NEGLELAK

Nu skal du til det sjove, nemlig at vælge den farve du ønsker, og uanset hvilken du vælger, skal de altid ligges ens. Hvis du ikke er så god til det med neglelakker og ikke er så øvet, er det en god ide at vælge en mørkere farve, da de er lettere at ligge. Jo lysere nuancer du vælger jo svære er de at ligge på.
Start altid med at bruge meget lidt. Læg nu din lak på i tre lange strøg. Først et midt på neglen og så et strøg på hver side. Husk at dyppe penslen i lakken, hver gang du skifter negl. Første lag skal ikke være helt tør, før du ligger næste. Det får nemlig lagene til at binde sig sammen. 
De fleste starter nede fra neglebåndet og ud, men prøv i stedet at starte med at ligge første strøg på spisen og så andet strøg nede ved neglebåndet. På denne måde undgår du at der løber lak rundt i kanten af dine neglebånd.

Trin 6: TOPCOAT

Topcoaten er faktisk det vigtigste for en flot og holdbar lak! Afslut derfor altid med en overlak. Det får neglelakken til at holde meget længere og giver massere af glans, eller et mattlook.
Der findes mange forskellige topcoats:
  • Matt topcoat – Ønsker du at din neglelak skal være matt, kan du med fordel vælge sådan en topcoat. Den kan bruges på alle lakker og efterlader neglene med et flot råt look. Se den HER.
  • Dry topcoat – Du kan faktisk godt få topcoats, som får din neglelak tørre hurtigere. Her skal du dog være opmærksom på at de godt kan være lidt anderledes at arbejde med og kræver noget øvelse.
  • Gelcoat – Ekstra holdbarhed til din neglelak. En gelcoat forsegler nemlig din neglelak og giver et smukt look i op til 7 dage!
  • Almindelig topcoat – Giver masser af glans og beskytter din neglelak. Se den HER.

Trin 7: FINISH

For at få et lækkert, smukt og velplejet look, anbefaler vi, at du bruger en negleolie efter din neglelak er tør. Det giver smukke, bløde og sunde neglebånd og får din neglelak til at fremstå endnu smukkere. Du kan med fordel have den til at stå ved dit natbord, og give dine neglebånd en kærlig hilsen hver aften inden sengetid. Det holder dem smidige og mindsker ømme neglerødder.
 

Er din neglelak tør? Du kan faktisk teste det.. Sæt forsigtigt dine lillefingernegle mod hinanden. Mærker du modstand og klistrer de til hinanden, så skal du fortsat væbne dig med tålmodighed.

 

Hvilken neglelak skal du vælge

Neglelakker har ingen begrænsninger og du kan et hav af mærker, farver og konsistensen, men du skal vælge lige netop den, som du syntes passer til dig. Neglelak går aldrig af mode og du kan altid finde en til enhver lejlighed.

SKAL DET GLITRE?
Skal det være ekstra festligt, eller ønsker du dig bare en ekstra holdbare neglelak, så skal du helt klart vælge en neglelak med glimmer. Den sidder godt fast på neglene og er superflot.

DET RÅ LOOK
En matt neglelak kan være svær at finde, men du kan investere i en matt topcoat og på den måde kan du forvandle alle dine lakker til et råt look!

NEGLELAK FARVER
Vælg lige netop den farve, du ønsker dig, men et godt råd her fra er, at hvis du er nybegynder, skal du ikke vælge de helt lyse nuancer, da de er svære at ligge pænt og jævnt.

 

Negletilbehør – Det bør du have

Man kan få mange produkter til sine negle, men her er en liste over de vigtigste:
  1. Neglefil – Glasfilen er det mest skånsomme for dine negle
  2. Neglelakfjerner – Gerne uden acetone da de ikke udtørre dine negle
  3. Gelcoat – Gel topcoat gør at din neglelak holder meget, meget længere og forsegler din lak, så den ikke krakelerer
  4. Basecoat – Vælg en basecoat der forstærker dine negle, så knækker de ikke så let
  5. Neglebåndsolie – For et mere elegant look og bløde neglebånd som ikke flosser
  6. Hånd Maske – Dine negle bliver bare flottere hvis hele dine hænder er velplejet
  7. Skrub – Skrub dine negle og hænder for at fjerne døde hudceller
  8. Neglebånd – Neglebåndsskubber som får dine negle til at se længere ud
  9. Neglelak med Glimmer – Altid en god løsning hvis det skal gå hurtigt og lakken skal være ekstra holdbar
 
 
 

Det bør du vide om din neglelak

  1. Er din neglelak tør? Du kan faktisk teste det.. Sæt forsigtigt dine lillefingernegle mod hinanden. Mærker du modstand og klistrer de til hinanden, så skal du fortsat væbne dig med tålmodighed.
  2. Undgå for meget håndsprit hvis du vil have, at din neglelak holder længere. Spritten virker nemlig udtørrende, og får lakken til at krakelere nemmere og hurtigere
  3. Reparer din lak! Har du lige lagt din neglelak og kommer du til at lave en lille ridse i dem, kan du faktisk rede den igen. Prøv at bruge en finger med lidt spyt på (ja du hørte rigtigt) og træk forsigtigt i lakken til, at den er på plads igen. Husk at vær forsigtig og ikke presse for hårdt ned i lakken, så risikerer du nemlig, at der kommer mærker efter din finger.
 

Det bør du ikke gøre med din neglelak

  1. Lad vær med at ryste dine hænder, så neglelakken tørrer hurtigere, for det gør den ikke, tværtimod - du risikerer at den løber til den ene eller den anden side.
  2. Du skal ikke sætte neglene under den kolde hane i håb om, at den tørrer hurtigere – Det hjælper ikke. Den ser måske tør ud på overfladen, men den hærder ikke ordentligt hele vejen igennem, hvis du gør det.
  3. Ét lag neglelak? NEJ! Man kommer for meget på penslen, ved at lave et lag, det bliver for tykt og det tørrer ALDRIG.




Tilbage til oversigten

 

Produkter nævnt ovenover

Få vores 5 steps hudpleje guide

Lær de vigtigste ting du kan gøre ved din hud, så den har det bedst muligt.

Klik her for at få den gratis guide