Vi oplever tit tvivl om, hvad forskellen på dagcreme og natcreme er.
Hvorfor skal man bruge den ene frem for den anden? Og kan man bruge natcreme som dagcreme og omvendt?
De to typer creme har forskellige formål. Dagcremen skal beskytte din hud mod dagens strabadser, mens natcremen skal give al den næring, der er nødvendig for at genopbygge huden i løbet af natten.
Dagcreme
En dagcreme skal beskytte huden mod de daglige påvirkninger. Fx. cigaretrøg, bilos, støv og alt muligt andet skidt, der er i luften. Skidtet i luften kaldes ofte de 'frie radikaler', og det har ikke noget med politik at gøre :-) Det er dem, der gør, at et overskåret æble bliver brunt meget hurtigt. En god dagcreme beskytter mod de frie radikaler.
En god dagcreme er let at smøre på og trækker hurtigt ind i huden. Nogen dagcremer har desuden en let solfaktor for at beskytte mod solen. Selvom solfaktoren er med til at beskytte huden, kan det hæmme de andre aktive ingredienser (f.eks. anti-age egenskaber) i cremen. Derfor anbefaler vi, at du kun bruger dagcreme med solfaktor i sommerhalvåret, hvor huden får glæde af det.
Natcreme
Når vi lægger os til at sove vågner vores hud. Det er om natten, at huden genopbygger sig selv. For at give huden de bedste betingelser skal den have så meget næring som muligt. Det får den fra natcremen, som indeholder meget mere næring end dagcremen. Det kan sammenlignes med morgenmad. Når vi vågner, har kroppen ikke fået noget at spise hele natten, og den skal have en god morgenmad for at komme igang. Det er også sådan, at kroppen kommer til at yde mest muligt resten af dagen. På samme måde når huden vågner om natten, har du ikke lyst til at sulte den. Den skal have så meget næring som muligt, så du får flot hud til dagen efter.
Hvornår og hvor meget?
Vi anbefaler, at du bruger dagcreme om morgenen. Ca. det, der svarer til spidsen af en finger. Hvis du tager et bad i løbet af dagen, kan du med fordel bruge dagcreme igen for at holde hudens balance vedlige.
Inden du går i seng, er det en god idé at bruge natcremen. Også det der svarer til spidsen af en finger. Lad den trænge lidt ind i 5 min, inden du lægger dig til at sove. så får du mest ud af den.
Kan man bruge natcreme som dagcreme eller omvendt?
Fordi de to typer er forskellige, anbefaler vi at bruge dagcreme om dagen og natcreme om natten. Men den vigtigste af de to er klart natcremen. Hvis du vil undvære en af dem, så anbefaler vi, at du undværer dagcremen!
Natcreme beskytter ikke mod de frie-radikaler, så derfor anbefaler vi ikke at du bruger natcreme som en dagcreme.
Jeg håber, at mit blogindlæg har givet jer lidt indsigt i, hvad nat- og dagcreme hver især gør :-)
- Lykke / Bodylux