•   14 dages returret
  •   Fri fragt ved køb over 499,-
  •   Hurtig levering
  •   Vi sender om 

    00t 00m 00s

BodyLux.dk
mærker
Typer
 

Den Ultimative Guide til Barbering

- 27/10/22

Den Ultimative Guide til Barbering

Af: Peter Elias

Jeg har udviklet denne shaving serie med en vision om at lave det bedste produkter inden for barbering. Uanset om du ønsker en tæt barbering, efterlader daggamle stubbe eller bruger maskine. Så dækker disse tre produkter behovet. 

Shaving Oil:
Pre-shave oil: Forbereder din hud til en tæt barbering. Trænger ned i huden og blødgører selv de mest stridige hår. Olien masseres ind/ned i huden i cirkulære bevægelser så produktet trænger bedre ind. Lad det sidde et minut inden du påfører din shaving cream eller endnu et lag shaving oil. Hvis du har tendens til irriteret hud er dette helt fantastisk inden du bruger cremen.


Shaving Cream:
Dette er en barbercreme og skal ikke forveksles med en barberskum. Brug: Kom en lille klat Shaving Cream  i håndfladen bland med varmt vand i cirkulære bevægelser. Du vil opleve den bliver mere cremet. Derefter masserer du cremen i ansigtet i cirkulære bevægelser. Modvirker hudirritation og indgroede hår of efterlader dig med den maskuline duft af artemis. Eminent hvis man ofte har tendens til at have irriteret hud eller rødme efter barbering.

Aftershave Balm:
En helt fantastisk aftershave balm. Hurtig absorberende lotion der efterlader din hud forfriskende, kølende uden at fedte. Plejer huden efter endt barbering. Kan også bruges til dem der bruger maskine. Både dem der barberer glat eller efterlader et daggammelt skæglook. Efterlader dig med den maskuline duft af artemis. NB. Ekstrem vanedannende produkt.

Hvis du vil lave en luksus barbering derhjemme

Den korte udgave er at læse de første par linjer og gøre det step by step. Efterfølgende læsning er til dig der gerne vil vide lidt mere.

Step 1

Skift bladet. Med mindre det er næsten nyt. Bladet skal have varmt vand hele tiden. Specielt før du begynder. Husk at bladet altid skal køre med hårene og ikke imod. Halsregionen kan være udfordrende men prøv så godt du kan.

Mange undervurderer vigtigheden i bladet. Dårlige engangsskrabere og blade der er flere måneder gamle er oftest  grunden til at huden bliver irriteret. Det er det forkerte sted at spare. Jeg anbefale at købe en old school skraber, den hvor man kan købe det udskiftelige DE blade. Den er supermaskulin, flot at have stående og ikke mindst noget du kan ønske dig i gave. Min datter gav mig en graveret i julegave, den er jeg glad for. De kan googles, der er mange fede, lækre udgaver og prisklasser. 

Step 2

Porerne omkring skægget skal åbnes op. Dette gøres med så varmt vand som muligt. Bedst hvis du kan gøre et lille håndklæde vådt og holde det om det område der skal barberes. Alternativ er selvfølgelig at duppe området der skal barberes med meget varmt vand fra hanen mange gange. Ikke optimalt, men det virker også. Dup håndklædet når du tørrer.

Hvis du er så heldig at have oplevet en barbering hos en barber vil du huske de har supervarme håndklæder liggende, nogle i en ovn. Den  folder omhyggeligt rundt om det område der skal barberes. Dette kan du også gøre derhjemme. Find et lille håndklæde, overhæld det med så varmt vand dine hænder kan tåle. Find et sted at sidde i 4-8 minutter med hovedet bagover eller lig ned ned. Fold håndklædet rundt om hals, kinder mund. Der findes masser af youtube videoer hvor du kan se ca hvordan den kan foldes. Bare skriv “a perfect shave”

I øvrigt er an barbering altid bedst når du har renset dit ansigt. Hvis du har mulighed for det.

Step 3

Shave Oil. Det er vigtigt at denne bliver påført i cirkulære bevægelser for at olien trænger bedre ned i huden og omkring stubbene. Efter at have påført, lad olien tørre lidt ind. Vent cirka 1-2 minutter før du fortsætter. Hvis du ikke har en shave oil, gå til step 4

Produktet har en effekt der gør huden blødere og mere klar til barbering. Den gør også at stride stubbe bliver mere bløde og åbne omkring roden. Jeg vil anbefale at bruge de tre længste fingre til at massere produktet ind. To årsager, håndfladerne suger en del produkt til sig og at det er nemmere at massere med tre fingre frem for hele hånden.

Step 4

Shave Cream. Kom en lille klat på håndfladen, mix med varmt vand og lav cirkulære bevægelser med begge håndflader. Du vil opleve at produktet bliver mere cremet. Kom dette i ansigtet i cirkulære bevægelser gerne et par minutter. Derefter starter du barberingen. Bladet skal altid skylles i brændende varmt vand efter hvert strejf. Husk altid at køre høvlen i hårets retning da du vil nok gerne undgå indgroede hår.

Der er ingen tvivl om at du vil få en wauw oplevelse allerede ved første strejf med bladet. Lige her mærker du kvaliteten af produktet. Når du er færdig med at barbere dig. Anbefaler jeg du skyller ansigtet i lunkent vand. Når der ikke er mere shave cream i ansigtet slutter du af med at komme iskold vand på, der hvor du har barberet dig. Dette er for at lukke porerne igen. Når du skal tørre ansigtet med et håndklæde er det bedst at duppe det.

Step 5

Aftershave Balm. Smøres ind i cirkulære bevægelser.

Denne balm er for at reducere irriteret hud, kløen og for at efterlade dig kølig og forfriskende. Den tørrer hurtigt ind, skinner ikke og er ikke fedtet. Netop derfor er den også god hvis du bruger en barbermaskine for at lave daggamle skægstubbe. Påfør produktet efter endt barbering. Dette produkt er et must i din personlige shavingserie. Den er ganske enkelt eminent.




Tilbage til oversigten

 

Få vores 5 steps hudpleje guide

Lær de vigtigste ting du kan gøre ved din hud, så den har det bedst muligt.

Klik her for at få den gratis guide